Pensionsretreats nyhedsbrev november
Kulden kommer krybende, og efterårsfarverne er så småt ved at blive afløst af brune marker og bare træer her på Møn. Nu kommer tiden foran brændeovnen – tid til fordybelse og læsning.
Skab næring
Månedens tema er de små ting vi kan gøre, der får ting til at blomstre og gro, efter vores tid her på jorden er forbi – fx skabe næringsrig jord og langvarige træer.
I den sidste godt halvanden uge har Berlingske kørt en artikelserie om pensionsovergangen, hvor jeg har indgået en del. I den seneste artikel går de tæt på mine tanker om mig egen pensionsovergang (og det er ikke mig, der har fundet på overskriften). Der er lang tid til, og jeg håber på at kunne fortsætte med at arbejde med noget, jeg finder mening i højt op i alderen.
Jeg håber også, at det kommer til at foregå på min skønne grund på Møn, hvor jeg skal gå og hygge mig med min skov. For nogle år siden interviewede jeg en ældre herre, der gjorde en dyd ud af at plante træer, som han ikke selv skulle se vokse sig store. Det var en måde at skabe noget, der rakte ud over hans egen tid.
Jeg håber at jeg når at se min skov, som jeg så småt er gået i gang med at plante, vokse sig stor. Men jeg håber også, at jeg bliver ved med at plante, når jeg er gammel nok til at vide, at jeg ikke kommer til at se blomsterne (eller træerne) af arbejdet.
I artiklen taler jeg en del om elletræer. Jeg håber, at jeg har andre og umiddelbart smukkere træer end ellen, når jeg går på pension. Men ellen er også virkelig smuk i sig selv. Både fordi den kan blive meget gammel, men også fordi den giver næring til træerne omkring sig. Den binder kvælstof i jorden og skaber på den måde næring til at alle frugterne og bærrene kan blomstre vildere og bedre omkring sig.
Elletræet minder mig på den måde også om den ide, som bl.a. Chip Conley har beskrevet, om at man i den første halvdel af livet blomstrer, mens man i den anden halvdel af livet skaber bestøvning og blomstring omkring sig. På den måde går elletræet og den anden halvdel af livet hånd i hånd. Det handler om at nære jorden og få det til at blomstre omkring sig.
Den ambition vil vi gerne hjælpe dig med på vores pensionsretreats.
Nyt om pensionsretreats
Som lovet i sidste måneds nyhedsbrev, udlover vi et gratis pensionsretreat gennem en konkurrence. Den bliver desværre udskudt til december, da der lige er et par småting, der skal falde på plads først. Mere om det i næste nyhedsbrev.
Nyt fra forskningen
Er det egentlig dårligt eller godt for ens sundhed at gå på pension? Det spørgsmål har verseret i forskningsdebatten siden man begyndte at forske i pension tilbage i 1950erne. Nogle studier peger på, at det er godt, mens andre peger på at tidlig pension fører til tidlig død. Men det er svært at undersøge ordentligt, fordi mange af dem der går på pension, jo gør det på grund af større eller mindre skavanker. Og dem der fortsætter længst med at arbejde, er som regel også dem med det bedste helbred. Så det kan godt have været godt for ens sundhed at gå tidligt på pension, selvom man i gennemsnit dør tidligere, end grupper der går senere på pension.
I de kommende måneder sidder jeg og andre forskere og undersøger litteraturen på området i regi af Vidensråd for Forebyggelse. Vores fokus er på, hvad pensionen gør for vores sundhedsadfærd – altså hvad gør det ved vores kost-, motions-, alkohol- og relationelle vaner at gå på pension? Det er for tidligt at sige noget endeligt, men her blot lidt om nogle af de nyeste studier, vi kigger på.
Et belgisk studie med dybdegående interviews af 30 personer et halvt år efter pensionsovergangen viste at ens motionsvaner ændrer sig ved pensionen. For nogle betyder mere fritid også mere tid til motion. Og mange engagerer sig i noget socialt, som også indebærer fysisk aktivitet. Andre oplever, at det er mere socialt acceptabelt at undgå motion efter pensionen, og sætter sig ned i sofaen. Se studiet her
Et nyligt dansk studie baseret på registre over tilbagetrækning og receptpligtig medicin undersøger effekterne af tidlig pension. Studiet viser, at brugen af anti-depressiv medicin stiger efter pensionen for personer, der går tidligt på pension. Ligeledes stiger brugen af blodtryksmedicin, mens brugen af smertestillende medicin daler. Overordnet daler særligt mænds medicinforbrug ved pensionen, mens særligt de længst uddannede oplever en stigning i anti-depressiv medicin. Noget kunne således tyde på, at det faktisk er de længst uddannede, der har det sværest med pensionen – muligvis fordi de identificerer sig mest med deres arbejde, men det siger studiet ikke noget om. Se studiet her
Andet nyt…
I forrige uge udgav jeg bogen ’Alderisme og alderskult’, som jeg tidligere har skrevet om her i nyhedsbrevet. Den har fået en god modtagelse, og jeg har bl.a. været en tur forbi Go’ Morgen Danmark og tale om den. Her talte jeg med Mette Seier Helms, som jeg har interviewet i forbindelse med en tidligere bog, om de fordomme hun møder om ældres seksualitet og udseende. Vi tog udgangspunkt i de alderistiske fødselsdagskort, som du helt sikkert er stødt på rundt omkring. Se artiklen om det og link til hele indslaget her. Og download bogen gratis her
I november er der to store konferencer om seniorer på arbejdsmarkedet. Den 21. november afholder projektet Seniorklar ’Seniorernes Topmøde 2024’ på Christiansborg kl 12-16. Her kan man bl.a. høre om resultaterne af deres undersøgelse, hvor de har spurgt 20.000 seniorer om deres ønsker til den sidste del af arbejdslivet. Se program og link til tilmelding her.
Desuden afholder projektet Seniorpraksis, som jeg har ledet gennem de sidste fem år, afslutningskonference den, 27. november kl 10-14 på Søndre Campus på Amager. Projektet handler om, hvordan man skaber seniorarbejdsliv, man har lyst til at blive i. Her afslører vi vores nye analyser og værktøjer, samt har indlæg fra diverse eksperter. Se mere om program og tilmelding her
I de næste par år kommer Center for Fastholdelse af Seniorer (jeg har tidligere beklaget mig over navnet her i nyhedsbrevet) bl.a. til at undersøge de mange seniorer, der vender tilbage på arbejdsmarkedet efter en periode på pension. Jeg skal til at starte med undersøge, hvad der er kendetegnende for dem, deres vej ud af arbejdsmarkedet og deres vej tilbage igen.
Hvis du selv afholder arrangementer eller har nyheder, der er relevante for nyhedsbrevet, så tip mig endelig på hej@pensionsretreat.com
Det var alt fra denne måned. Del endelig nyhedsbrevet, hvis du kunne lide det. Og tilmeld dig nyhedsbrevet her. Og sig endelig til, hvis du har feedback til det.
Husk næringen til dig selv og dine omgivelser.
Aske Juul Lassen
Nyhedsbrev oktober
Så blev det efterår og tid til Pensionsretreats nyhedsbrev. Tak til alle jer der er kommet til siden det første nyhedsbrev i september. Skriv endelig til mig, hvis der er noget i savner i nyhedsbrevet.
Din rollemodel for en god pensionsovergang
Månedens tema er rollemodeller. Som jeg skrev om på LinkedIn i denne uge, var jeg i tirsdags sammen med Carsten Agerlin fra AS3 til workshop i Lån og Spar Bank. Jeg holdt oplæg om, hvad man skal overveje i sin forberedelse til pensionsovergangen, hvorefter Carsten faciliterede en reflektionsproces blandt publikum. Carsten er en voldsomt erfaren coach og mentor, som i sin senkarriere er gået ned i tid og coacher andre i gode overgange.
En af Carstens øvelser gik ud på, at publikum skulle tænke over deres rollemodel for en god pensionsovergang. Hvilken pensionist kendte de, som de kunne lade sig inspirere af? Og hvilken pensionist kendte de, som de absolut ikke ville lade sig inspirere af? De fleste havde lettest ved at finde dem, de ikke ville lade sig inspirere af, men man kunne også høre på snakken at rollemodellerne blev fundet frem.
Jeg har mødt mange rollemodeller for en god pensionsovergang igennem årene. For mig er kodeordene engagement, nysgerrighed, fællesskab og udvikling. De første jeg kom i tanke om i den forbindelse, var et ældre ægtepar som var gode venner med mine afdøde bedsteforældre. De er stadig en del af familien og nærmer sig nu de 90. I deres senkarriere drev de et pensionat på Djursland, langt ind i det andre ville kalde pensionisttilværelsen. De var engagerede i lokalsamfundet gennem deres virke, nysgerrige på de mange gæster der kom forbi, og gjorde noget i fællesskab med deres livspartner.
Men de var også klar til udvikling, da pensionatet blev for meget arbejde. De solgte det, købte en campingvogn og turnerede rundt i Europa, indtil de fandt ud af, hvor de skulle slå sig ned og hvad livet nu skulle bestå af. De bosatte sig i en landsby, hvor der var brug for deres engagement i det lokale kulturhus, og har siden hen hjulpet mange på deres vej og engageret sig i at få de ukrainske flygtninge på plads i lokalsamfundet. Engagement, nysgerrighed, fællesskab og udvikling
Hvem er din rollemodel? Hvis du har mulighed for det, så ræk ud og få en snak med dem, om hvordan man gør.
Carsten og jeg har i øvrigt snakket om at få ham med som oplægsholder og coach på vores retreats. Mere om det i den kommende tid.
Nyt om pensionsretreats
Som skrevet ovenfor, er der lidt snakke med Carsten. Jeg er desuden ved at planlægge, hvordan vi kan bruge den fantastisk Ulvshale Skov, som retreatet ligger midt i. Det bliver nok noget med lidt sankning og aftenture i det tidligere forårs buldrende mørke.
Til november lancerer jeg en kampagne, hvor man kan vinde et gratis pensionsretreat. Mere om det i næste nyhedsbrev.
Det sker også…
Efter norsk forbillede, har vi fået et Center for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet’. Som jeg bl.a. har skrevet om her, bryder jeg mig ikke om begrebet fastholdelse. Man bliver forhåbentlig ikke af tvang. Men derudover er det et fremragende initiativ, ledet af Mona Larsen fra VIVE. Ikke fordi jeg mener, vi nødvendigvis skal arbejde længere, men fordi der er brug for mere viden om, hvordan man kan arbejde på meningsfulde måder, også gerne efter man er gået på pension. Mange pensionister har glæde af forskellige småjobs – både i helt nye brancher eller som en fortsættelse af deres karrierejobs. Vi er mange der har ventet i spænding på, hvordan centeret landede. De er nu ved at komme godt i gang.
Jeg lovede i sidste nyhedsbrev, at min kommende debatbog ’Alderisme og alderskult’, ville komme i løbet af september. Det er desværre blevet udskudt lidt, men den skulle gerne komme online lige efter efterårsferien.
Projektet Seniorklar drevet af Faglige Seniorer har lavet en undersøgelse der peger på, at mange seniorer (62%) ville arbejde længere, hvis de kunne gå ned i tid. Det har utallige undersøgelser også peget på tidligere. Spørgsmålet fra økonomerne er hele tiden, om det så kan betale sig, hvis man går så meget ned i tid, at man ikke kommer til at lægge flere timer samlet set. For mig at se overser de, at mange seniorer har langt vigtigere ting at bidrage med, end bare deres arbejdstid. Nemlig al den erfaring, de har fået, og som fortsat kan være helt central for deres arbejdspladser, hvis man giver friere rammer. Hvis man formår det, tror jeg godt at pension og lidt arbejde kan gå hånd i hånd.
De sidste par år har generationsledelse fyldt meget som løsningen på tidens ledelseskrise. Meget forskning peger dog på, at man slet ikke kan dele folk op efter, hvilken generation de er fra. Man bliver ikke en forstokket klimasynder af at være boomer, lige som man ikke bliver en skrøbelig teknologifantast af at være fra generation Z. Nu har Lederne lavet en undersøgelse, der bekræfter at de forskellige generationer har ret ens forventninger til arbejdslivet.
Hvis du ikke har hørt den endnu, kan jeg anbefale podcasten Alderbedst, hvor Lis Petersson og Betina Liliendal diskuterer seniorerne på arbejdsmarkedet, ofte med en gæst. Jeg talte med Lis i løbet af ugen og tager snart en tur forbi deres online studie.
Som annonceret sidst, er der et par arrangementer her i oktober:
Den 25. oktober inviterer Foreningen A3 – der fra sit sæde Århus kæmper for at forbedre, udvikle og nytænke seniorlivet – til høring på Christiansborg. Under overskriften ’Frisat eller bisat?’ ønsker de netop at vende debatten henimod alt det, som pensionisterne bidrager med.
Den 5. oktober (altså i morgen) har ildsjælen Åse Jensen arrangeret et heldagsarrangement om overgangen fra arbejde til seniorliv. Hvis du holder til i Vestdanmark, eller vil rejse lidt for det, kan billetter købes her. Det kommer bl.a. til at handle om udfordringerne i overgangen, udviklingen og hvad du skal tænke på, når det gælder de nære relationer. Udover mig kan du opleve Steen Kruse og Sven Erik Henningsen dele vores forskning og viden på feltet.
Hvis du selv afholder arrangementer, der er relevante for nyhedsbrevet, så tip mig endelig på hej@pensionsretreat.com
Det var alt fra denne måned. Del endelig nyhedsbrevet, hvis du kunne lide det. Og tilmeld dig nyhedsbrevet her. Og sig endelig til, hvis du har feedback til det.
Husk simreretterne og brændeovnen her i oktober.
Aske Juul Lassen
Nyhedsbrev september
Velkommen til Pensionsretreats første nyhedsbrev. Måske du er en af dem, der lige har skrevet dig op og tænker, ’det gik da stærkt’. Måske skrev du dig op i maj, og har glemt alt om det. Jeg håber, du vil læse med alligevel.
Den første fredag i hver måned sender jeg fra nu af dette nyhedsbrev ud. Jeg vil fortælle lidt om, hvordan det går med forberedelserne til de første pensionsretreats i april 2025, men også om, hvad der ellers sker på området. Det kan fx være arrangementer, initiativer og ny forskning på feltet. Det er også her du kan finde nyt om forårets retreats. Og så skriver jeg hver måned lidt om et tema. I denne måned er det pensionisternes bidrag til samfundet.
Pensionisternes bidrag til samfundet
Vores kulturelle forestilling om, hvem en pensionist er, er blevet overhalet af virkeligheden de sidste årtier. Da folkepension blev en rettighed tilbage i 1956, var folkepensionsalderen ligesom i dag 67 år. Men dengang var den gennemsnitlige levealder markant kortere end i dag (ca 10 år i meget grove tal) og dem der nåede pensionsalderen var meget mere nedslidte og syge end nutidens pensionister. Ideen om den nedslidte og svagelige pensionist har sat sig fast i os.
Men siden 1956 er der opstået en helt anden kultur omkring pensionstilværelsen. I dag handler pension ikke om afslapning og afvikling, men mere om engagement og udvikling. Vi starter en ny livsfase op, når vi går på pension, og den fylder vi med et virvar af ting. Det eneste jeg sjældent møder når jeg forsker i landets pensionister, er folk der bare sætter sig ned i sofaen. Pensionisterne bidrager på et væld af forskellige måder.
I tirsdags var jeg ude at spise med min mor. Hun gik på pension for 7 år siden. Det var en svær overgang, og hun kom ikke så hurtigt i gang, med alt det hun gerne ville. I tirsdags var hun netop vendt hjem efter en uge som vandreguide i den østlige del af Tyskland. Hun har været afsted fire uger over sommeren, og havde også sin debut som langrendsguide i vinters. I løbet af det sidste år har hun desuden arbejdet med en ledelsesgruppe i et fitnesscenter og superviserer jævnligt. Hun har også arbejdet som frivilligfacilitator på sorggrupper i Kræftens Bekæmpelse, er naturtræningsinstruktør i Gigtforeningen og starter i samme regi pårørendegruppe her i september. Hun har engageret sig i sit lokalområde gennem en undergruppe i lokalrådet. Hun udlever sider af sig selv, som hun aldrig havde troet muligt, men fortsætter med at bruge sine mange kompetencer og erfaringer erhvervet gennem et langt liv. Hendes bidrag giver mening og livsglæde for hende selv og dem hun bidrager til.
Hun er ikke alene. De danske pensionister engagerer sig med hud og hår i det frivillige arbejde, i lokalsamfundene, med småjobs rundt omkring, og i familierne hvor de ofte er vigtige, for at få hverdagen til at hænge sammen. Da mine børn var små, kunne vores hverdag kun hænge sammen på grund af bedsteforældrene. Selvom de fortsat arbejdede i større eller mindre grad, bidrog de også til at min daværende hustru og jeg kunne skabe karriere. I 2023 viste et Hollandsk studie, at jo mere man hævede pensionsalderen, jo mindre bidrog de 65-70-årige med frivilligt arbejde og pasning af børnebørnene. Så hvis vi som samfund gerne vil have folk til at arbejde længere, skal vi vide, at der er andre bidrag, vi så går glip af.
Pensionisterne er en kæmpe ressource i vores samfund, men ses ofte som nogle, der bare læner sig tilbage og spiller golf. Den forestilling gør desværre, at mange skal bruge alt for lang tid på at kaste sig ud i livet efter pensionen. For min mor tog det 6 år efter pensionen, før hun blev guide. I tilbageblik ville hun have ønsket at hun var kommet i gang med at være guide for længe siden. For hvor længe kan man fortsætte, når man har rundet de 70? Hun kan godt selv tvivle lidt, men jeg skyder på at det er længe endnu, hvis jeg kender hende ret.
På pensionsretreat.com vil vi meget gerne hjælpe dig med at komme godt i gang med pensionen, så du ikke også skal vente 6 år på at komme i gang med at udleve dine drømme.
Nyt om pensionsretreats
Det hele er ved at falde på plads.
Madlavningen er i trygge hænder hos Kanae og Cory, som du kan se mere om her nederst: https://www.pensionsretreat.com/program-1
Tilbage i juli var jeg med til at arrangere Møn Festival, hvor Kanae forkælede gæsterne med sine japanske kokkerier, mens Cory lavede mad til musikerne backstage. Tilbagemeldingerne fra gæster og musikere var præcis lige så begejstrede, som jeg selv er over at have fundet disse to lokale madkunstnere. Desuden har jeg fundet en god værtinde, som kan tage sig af jer og det praktiske, så jeg kan tage mig af indholdet. Jeg er også ved at finde de helt rigtige gæsteundervisere, men venter lige lidt med at annoncere til aftalen er på plads.
Tilmeld dig nu på https://www.pensionsretreat.com/tilmelding-1
Der er early bird efteråret igennem.
Det sker også…
Det ser endnu en gang ud til at pensionsalderen bliver omdrejningspunktet for den politiske debat hen mod næste folketingsvalg. Da jeg kom tilbage fra sommerferie, brugte jeg i hvert fald meget tid på at tale med journalister om statsministerens ideer om at stoppe den automatiske hævning af pensionsalderen. Debatten bliver hurtigt teknisk og nationaløkonomisk, men handler jo grundlæggende om, hvor stor en andel af vores liv, vi skal bruge på pension. Jeg mener ikke, der er noget klar svar på, hvornår den rigtige pensionsalder er, men det giver god mening, at vi diskuterer det igen. Siden velfærdsforliget i 2006, der binder pensionsalderen til den forventede levetid, er vi blevet ældre og ældre, mens uligheden imellem os stiger og stiger. Der er således flere og flere, der har svært ved at klare arbejdet frem til pensionen, og flere og flere der sagtens kan fortsætte efter pensionsalderen. Spørgsmålet er, om vi stadig kan bruge alder som standard for en retfærdig pensionsalder. Alternativerne er desværre heller ikke så gode. Det har jeg bl.a. udtalt mig om her.
Den 25. oktober inviterer Foreningen A3 – der fra sit sæde Århus kæmper for at forbedre, udvikle og nytænke seniorlivet – til høring på Christiansborg. Under overskriften ’Frisat eller bisat?’ ønsker de netop at vende debatten henimod alt det, som pensionisterne bidrager med.
Den 5. oktober har ildsjælen Åse Jensen arrangeret et heldagsarrangement om overgangen fra arbejde til seniorliv. Hvis du holder til i Vestdanmark, eller vil rejse lidt for det, kan billetter købes her. Det kommer bl.a. til at handle om udfordringerne i overgangen, udviklingen og hvad du skal tænke på, når det gælder de nære relationer. Udover mig kan du opleve Steen Kruse og Sven Erik Henningsen dele vores forskning og viden på feltet.
For snart et år siden var jeg så heldig at besøge Modern Elder Academy, der har inspireret min lancering af Pensionsretreats. Akademiet har dedikeret sig til at lave kurser og formidle viden om livet efter 50. De har en del ’fireside chats’ liggende på hjemmesiden, blandt andet om livet efter arbejdslivet som en slags bonus. Man skal forberede sig på at det er meget amerikansk, men det er også meget inspirerende.
Hvis du selv afholder arrangementer, der er relevante for nyhedsbrevet, så tip mig endelig på hej@pensionsretreat.com
Nyt fra forskningen
En gruppe portugisiske forskere har lavet et systematisk review – altså sådan et studie hvor man systematisk kigger på alle de andre studier på området – over sammenhængene mellem socialt engagement og livskvalitet i senalderen.
Måske ikke så overraskende finder de en stærk sammenhæng. Hvad der dog overrasker mig lidt, er at de finder en forstærkende effekt, jo mere man engagerer sig socialt. Det øger livskvaliteten at engagere sig socialt en smule efter pensionen, men det hjælper mere at engagere sig meget.
Per H. Jensen er en af pionererne inden for forskning i seniorarbejdsliv. Nu er han rykket til RUC som adjungeret professor, og har udgivet bogen ’Rapidly increasing retirement ages’ hvor han analyserer udviklingen i pensionsmønstre i Danmark, Tyskland og UK. Vi er i et hurtigt tempo i gang med at ændre vores pensionskultur, og det handler ikke kun om, hvor arbejdsduelige vi er, men også om en skiftende diskurs, arbejdskraftmangel og statens skiftende rolle på arbejdsmarkedet.
Therese Bay-Smidt Christensen forsvarede i juni sin ph.d.-afhandling fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Hun har brugt registerdata til at undersøge, hvordan store livsbegivenheder (fødsler, sygdomme, etc.) påvirker deltagelsen på arbejdsmarkedet. Når man får øget ansvar for et familiemedlem – altså når man fx bliver bedsteforælder eller ens livspartner bliver syg – genovervejer man sit arbejdsliv. For mange fører det til pensionsbeslutningen.
I disse måneder samles en gruppe forskere i en arbejdsgruppe under Vidensråd for forebyggelse for at samle al den viden der er på området om gode pensionsovergange, og hvad pensionen betyder for sundhed og livskvalitet. Der er ikke så meget nyt at sige endnu, men vi skriver på rapporten over vinteren, og den lægger klar i 2025.
I løbet af september udgiver jeg E-bogen ’Alderisme og alderskult’. Bogen handler om aldersdiskrimination, og hvad vi egentlig kan bruge alder til – samt hvad vi ikke kan bruge alder til. Bogen er et resultat af projektet Alderisme – en kvalitativ undersøgelse af alderens rolle i samfundet’. Følg med på min Linked In, når bogen udkommer.
Det var alt fra denne måned
Del endelig nyhedsbrevet, hvis du kunne lide det. Og tilmeld dig nyhedsbrevet her. Og sig endelig til, hvis du har feedback til det.
Med ønsker om en god september fyldt med sensommerens frugter, mørkegrønne farver og blå himmel
Aske Juul Lassen