Velkommen til Pensionsretreats første nyhedsbrev. Måske du er en af dem, der lige har skrevet dig op og tænker, ’det gik da stærkt’. Måske skrev du dig op i maj, og har glemt alt om det. Jeg håber, du vil læse med alligevel.

 Den første fredag i hver måned sender jeg fra nu af dette nyhedsbrev ud. Jeg vil fortælle lidt om, hvordan det går med forberedelserne til de første pensionsretreats i april 2025, men også om, hvad der ellers sker på området. Det kan fx være arrangementer, initiativer og ny forskning på feltet. Det er også her du kan finde nyt om forårets retreats. Og så skriver jeg hver måned lidt om et tema. I denne måned er det pensionisternes bidrag til samfundet.  

Pensionisternes bidrag til samfundet

Vores kulturelle forestilling om, hvem en pensionist er, er blevet overhalet af virkeligheden de sidste årtier. Da folkepension blev en rettighed tilbage i 1956, var folkepensionsalderen ligesom i dag 67 år. Men dengang var den gennemsnitlige levealder markant kortere end i dag (ca 10 år i meget grove tal) og dem der nåede pensionsalderen var meget mere nedslidte og syge end nutidens pensionister. Ideen om den nedslidte og svagelige pensionist har sat sig fast i os.

Men siden 1956 er der opstået en helt anden kultur omkring pensionstilværelsen. I dag handler pension ikke om afslapning og afvikling, men mere om engagement og udvikling. Vi starter en ny livsfase op, når vi går på pension, og den fylder vi med et virvar af ting. Det eneste jeg sjældent møder når jeg forsker i landets pensionister, er folk der bare sætter sig ned i sofaen. Pensionisterne bidrager på et væld af forskellige måder.

I tirsdags var jeg ude at spise med min mor. Hun gik på pension for 7 år siden. Det var en svær overgang, og hun kom ikke så hurtigt i gang, med alt det hun gerne ville. I tirsdags var hun netop vendt hjem efter en uge som vandreguide i den østlige del af Tyskland. Hun har været afsted fire uger over sommeren, og havde også sin debut som langrendsguide i vinters. I løbet af det sidste år har hun desuden arbejdet med en ledelsesgruppe i et fitnesscenter og superviserer jævnligt. Hun har også arbejdet som frivilligfacilitator på sorggrupper i Kræftens Bekæmpelse, er naturtræningsinstruktør i Gigtforeningen og starter i samme regi pårørendegruppe her i september. Hun har engageret sig i sit lokalområde gennem en undergruppe i lokalrådet. Hun udlever sider af sig selv, som hun aldrig havde troet muligt, men fortsætter med at bruge sine mange kompetencer og erfaringer erhvervet gennem et langt liv. Hendes bidrag giver mening og livsglæde for hende selv og dem hun bidrager til.

Hun er ikke alene. De danske pensionister engagerer sig med hud og hår i det frivillige arbejde, i lokalsamfundene, med småjobs rundt omkring, og i familierne hvor de ofte er vigtige, for at få hverdagen til at hænge sammen. Da mine børn var små, kunne vores hverdag kun hænge sammen på grund af bedsteforældrene. Selvom de fortsat arbejdede i større eller mindre grad, bidrog de også til at min daværende hustru og jeg kunne skabe karriere. I 2023 viste et Hollandsk studie, at jo mere man hævede pensionsalderen, jo mindre bidrog de 65-70-årige med frivilligt arbejde og pasning af børnebørnene. Så hvis vi som samfund gerne vil have folk til at arbejde længere, skal vi vide, at der er andre bidrag, vi så går glip af.

Pensionisterne er en kæmpe ressource i vores samfund, men ses ofte som nogle, der bare læner sig tilbage og spiller golf. Den forestilling gør desværre, at mange skal bruge alt for lang tid på at kaste sig ud i livet efter pensionen. For min mor tog det 6 år efter pensionen, før hun blev guide. I tilbageblik ville hun have ønsket at hun var kommet i gang med at være guide for længe siden. For hvor længe kan man fortsætte, når man har rundet de 70? Hun kan godt selv tvivle lidt, men jeg skyder på at det er længe endnu, hvis jeg kender hende ret.

På pensionsretreat.com vil vi meget gerne hjælpe dig med at komme godt i gang med pensionen, så du ikke også skal vente 6 år på at komme i gang med at udleve dine drømme.

Nyt om pensionsretreats 

Det hele er ved at falde på plads.

Madlavningen er i trygge hænder hos Kanae og Cory, som du kan se mere om her nederst: https://www.pensionsretreat.com/program-1

Tilbage i juli var jeg med til at arrangere Møn Festival, hvor Kanae forkælede gæsterne med sine japanske kokkerier, mens Cory lavede mad til musikerne backstage. Tilbagemeldingerne fra gæster og musikere var præcis lige så begejstrede, som jeg selv er over at have fundet disse to lokale madkunstnere. Desuden har jeg fundet en god værtinde, som kan tage sig af jer og det praktiske, så jeg kan tage mig af indholdet. Jeg er også ved at finde de helt rigtige gæsteundervisere, men venter lige lidt med at annoncere til aftalen er på plads.

Tilmeld dig nu på https://www.pensionsretreat.com/tilmelding-1

Der er early bird efteråret igennem.

Det sker også…

Det ser endnu en gang ud til at pensionsalderen bliver omdrejningspunktet for den politiske debat hen mod næste folketingsvalg. Da jeg kom tilbage fra sommerferie, brugte jeg i hvert fald meget tid på at tale med journalister om statsministerens ideer om at stoppe den automatiske hævning af pensionsalderen. Debatten bliver hurtigt teknisk og nationaløkonomisk, men handler jo grundlæggende om, hvor stor en andel af vores liv, vi skal bruge på pension. Jeg mener ikke, der er noget klar svar på, hvornår den rigtige pensionsalder er, men det giver god mening, at vi diskuterer det igen. Siden velfærdsforliget i 2006, der binder pensionsalderen til den forventede levetid, er vi blevet ældre og ældre, mens uligheden imellem os stiger og stiger. Der er således flere og flere, der har svært ved at klare arbejdet frem til pensionen, og flere og flere der sagtens kan fortsætte efter pensionsalderen. Spørgsmålet er, om vi stadig kan bruge alder som standard for en retfærdig pensionsalder. Alternativerne er desværre heller ikke så gode. Det har jeg bl.a. udtalt mig om her.  

Den 25. oktober inviterer Foreningen A3 – der fra sit sæde Århus kæmper for at forbedre, udvikle og nytænke seniorlivet – til høring på Christiansborg. Under overskriften ’Frisat eller bisat?’ ønsker de netop at vende debatten henimod alt det, som pensionisterne bidrager med.

Den 5. oktober har ildsjælen Åse Jensen arrangeret et heldagsarrangement om overgangen fra arbejde til seniorliv. Hvis du holder til i Vestdanmark, eller vil rejse lidt for det, kan billetter købes her. Det kommer bl.a. til at handle om udfordringerne i overgangen, udviklingen og hvad du skal tænke på, når det gælder de nære relationer. Udover mig kan du opleve Steen Kruse og Sven Erik Henningsen dele vores forskning og viden på feltet.

For snart et år siden var jeg så heldig at besøge Modern Elder Academy, der har inspireret min lancering af Pensionsretreats. Akademiet har dedikeret sig til at lave kurser og formidle viden om livet efter 50. De har en del ’fireside chats’ liggende på hjemmesiden, blandt andet om livet efter arbejdslivet som en slags bonus. Man skal forberede sig på at det er meget amerikansk, men det er også meget inspirerende.

Hvis du selv afholder arrangementer, der er relevante for nyhedsbrevet, så tip mig endelig på hej@pensionsretreat.com

Nyt fra forskningen

En gruppe portugisiske forskere har lavet et systematisk review – altså sådan et studie hvor man systematisk kigger på alle de andre studier på området – over sammenhængene mellem socialt engagement og livskvalitet i senalderen.

Måske ikke så overraskende finder de en stærk sammenhæng. Hvad der dog overrasker mig lidt, er at de finder en forstærkende effekt, jo mere man engagerer sig socialt. Det øger livskvaliteten at engagere sig socialt en smule efter pensionen, men det hjælper mere at engagere sig meget.

Per H. Jensen er en af pionererne inden for forskning i seniorarbejdsliv. Nu er han rykket til RUC som adjungeret professor, og har udgivet bogen ’Rapidly increasing retirement ages’ hvor han analyserer udviklingen i pensionsmønstre i Danmark, Tyskland og UK. Vi er i et hurtigt tempo i gang med at ændre vores pensionskultur, og det handler ikke kun om, hvor arbejdsduelige vi er, men også om en skiftende diskurs, arbejdskraftmangel og statens skiftende rolle på arbejdsmarkedet.

Therese Bay-Smidt Christensen forsvarede i juni sin ph.d.-afhandling fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Hun har brugt registerdata til at undersøge, hvordan store livsbegivenheder (fødsler, sygdomme, etc.) påvirker deltagelsen på arbejdsmarkedet. Når man får øget ansvar for et familiemedlem – altså når man fx bliver bedsteforælder eller ens livspartner bliver syg – genovervejer man sit arbejdsliv. For mange fører det til pensionsbeslutningen.

I disse måneder samles en gruppe forskere i en arbejdsgruppe under Vidensråd for forebyggelse for at samle al den viden der er på området om gode pensionsovergange, og hvad pensionen betyder for sundhed og livskvalitet. Der er ikke så meget nyt at sige endnu, men vi skriver på rapporten over vinteren, og den lægger klar i 2025.

I løbet af september udgiver jeg E-bogen ’Alderisme og alderskult’. Bogen handler om aldersdiskrimination, og hvad vi egentlig kan bruge alder til – samt hvad vi ikke kan bruge alder til. Bogen er et resultat af projektet Alderisme – en kvalitativ undersøgelse af alderens rolle i samfundet’. Følg med på min Linked In, når bogen udkommer.

Det var alt fra denne måned

Del endelig nyhedsbrevet, hvis du kunne lide det. Og tilmeld dig nyhedsbrevet her. Og sig endelig til, hvis du har feedback til det.

Med ønsker om en god september fyldt med sensommerens frugter, mørkegrønne farver og blå himmel

Aske Juul Lassen